Nordborg Bio glæder sig til at genstarte efter coronanedlukningen og vi starter med et brag af en film, nemlig "Druk".
Filmen er natten til mandag netop udråbt som vinder i kategorien "Bedste internationale film" ved årets Oscar-show, der blev afholdt i Los Angeles. Det er fjerde gang, at Danmark vinder en Oscar i denne kategori.
De fire voksne gymnasielærere Martin, Tommy, Peter og Nikolaj indleder et eksperiment, hvor de forsøger at holde en konstant alkoholpromille på 0,5. Forsøget går i begyndelsen over al forventning og vennerne oplever nyt og lettere liv. Men i længden er det daglige alkoholindtag ikke uden konsekvenser på arbejdet og hjemmefronten.