Start

Kalender

Film i Nordborg Bio

Info

Kontakt os

SE-nr. 78 12 53 14     Kategori: C-biograf, Medlem af FMMB

 

1 sal med 90 pladser. Synsforhold og benplads i særklasse. Gode adgangsforhold for kørestols-brugere. Biografen drives af en frivillig gruppe mennesker i Nordborg, der har sat sig som mål at bevare en biograf i Nordborg. Biografen skal økonomisk kunne hvile i sig selv samtidig med, at et alsidigt program tilbydes kommunens borgere. Biografen er indrettet med en scene, som kan benyttes til musikfremførelse, mindre teater-forestillinger, foredrag og evt. til mannequinshow. Udlejning kan arrangeres.

 

Nordborg Bio har Teleslyngeanlægget

 

Vi har valgt et 3D-system fra XpanD, som giver en meget flot 3D-oplevelse.

Brillerne kan IKKE anvendes i andre biografer, og de kan IKKE anvendes til 3D fjernsyn og heller ikke som solbriller.

Vi gør opmærksom på, at brillerne tilhører Nordborg Bio og skal afleveres efter hver forestilling. De bliver så vasket i en speciel vaskemaskine.

 

 

 

Hvor lang tid i forvejen kan der bestilles billetter i Nordborg Bio ?

Vi oplever gang på gang, at folk er i tvivl omkring reglerne for billetbestilling. Der kan bestilles billetter til alle de film, der er omtalt i programmet - altså flere dage (og uger) i forvejen. Du behøver altså ikke at vente med at bestille billet til den dag, hvor du skal ind og se filmen.

 

Hvorfor skal bestilte billetter afhentes 15 min. før forestillingen ?

Til de mest populære film må vi nogle gange sige nej til folk, fordi der på forhånd er  udsolgt til en forestilling.

Men det sker desværre ofte, at en del af de bestilte billetter ikke bliver afhentet, og vi står tilbage med tomme pladser, som vi kunne have solgt. Dette er en kedelig situation - både for os og for vores gæster.

Derfor forbeholder vi os ret til at sælge billetterne til anden side, hvis ikke de er afhentet senest 15 minutter før forestillingen.

 

Kom i god tid hvis I er flere, der vil sidde sammen !

Vi har ikke nummererede pladser i biografen. Kom derfor i god tid, hvis I er flere, der gerne vil sidde sammen.